CIP Program 2017

Velkommen til version 2.0 af netværket CIP.

Efter et fantastisk første år, hvor hele 42 personer bød ind med deres person, deres virksomheder, storytelling og nærvær, er vi nu klar til år to. Kombinationen mellem detail og erhverv har vist sig at være god. Vi har holdt mange gode seancer i 2016, hvor der har været en fantastisk dialog og sparring. Der er booket ordrer hos hinanden, der er booket møder hos hinanden, og der er opstået venskaber. ALT det, jeg gerne ville med CIP, da vi startede. Der er masser at bygge videre på, og derfor håber jeg, du vil være med.

Vigtigst af alt er stadig, at alle, der er med i CIP, skal føle sig trygge og slappe af. Vores fokus handler om mennesker og det, at den enkelte bidrager til fællesskabet. Altså skal du ikke ”kun” være med for at få ordrer. Du skal være med, fordi du er til netværk, oplevelser og det at skabe relationer. Når man skaber relationer kommer oplevelserne, møderne og dermed måske også ordrerne af sig selv.

NYT i 2017

Jeg har lyttet til ønsker for det nye år, og et af ønskerne fra flere, var flere morgenmøder – så dem får du nu 6 af i stedet for 3. Morgenmøderne afvikles i år både tirsdage og onsdage, igen i lokalet over Slagter Gøttsche. Har du allerede tanker eller viden om, hvad der passer dig bedst, vil jeg meget gerne vide det, når du tilmelder dig, så vi får dig med mest muligt. Mødedatoerne fremsendes medio februar.

Jeg har også lavet en foredragsaften mere, og så har jeg tilføjet noget helt nyt, nemlig en årsafslutning/partneraften. Nogle enkelte af jer syntes ikke, vi fik afsluttet på rigtig vis og
det kombineret med, at jeg gerne vil takke jeres respektive for lån af jer, giver tilsammen en ny hygsom aften for os alle.

Klik her og se hele programmet for 2017.

Jeg glæder mig til igen i år, at byde jer indenfor i vores afslappede CIP netværk. Glæder mig til, at de tre fokusområder: sparring, forretning og det sociale igen går op i en højere enhed – for det er hvad fremtidens netværk handler om.

Velkommen.

Hilsen fra tidligere CIP facilitator, Allan Kristensen